Empati, inklusion og åben bevidsthed som professionel kapacitet

Denne artikel handler om den vidensdeling, som brancheorganisationer inden for arkitektur, indretning, byggeri, landskab og rumlig udvikling kan facilitere. Ikke som endnu et blødt værdilag. Som professionel kapacitet.

I Jeremy Rifkins The Empathic Civilization forbindes udviklingen af kommunikationsformer og energisystemer med menneskets udvikling af empati og global bevidsthed. Bogens undertitel er ikke forsigtig:

“The Race to Global Consciousness in a World in Crisis.”

Jeremy Rifkin argumenterer for, at nye energi- og kommunikationsregimer gennem historien har skabt mere komplekse samfund, som samtidig har udvidet menneskets empatiske følsomhed. Han spørger, om menneskeheden kan udvikle global empati hurtigt nok til at møde de økologiske og civilisatoriske kriser. Læs om The Empathic Civilization. [books.google.com], [wiley.com]

Den teknologiske udvikling, også indenfor arkitektur- og indretningsbrancherne, kræver mere end teknisk kunnen. Den kræver en bevidsthed, som kan forstå konsekvenserne af sine egne redskaber. Den kræver et globalt spring i empati. Den kræver ændrede vaner hos individet, virksomheden og samfundet. Disse nye vaner udgør nye muligheder for arkitekter og interiørdesignere. Personligt. Professionelt. Virksomhedsmæssigt. Samfundsmæssigt.

Interiøret er ikke baggrund. Interiøret er civilisatorisk infrastruktur.

Mellem nødvendighed og nysgerrighed

Vi oplever den globale krise forskelligt.

For nogle er boligen blevet for dyr. For andre er den for stor, for lille, nedslidt eller placeret forkert i forhold til det liv, der skal leves. Nogle bygninger kræver uforholdsmæssigt meget reparation og vedligeholdelse. Andre er præget af fugt, støj, utilstrækkeligt indeklima, problematiske materialer eller forhold, der kræver faglig undersøgelse.

Vores civilisation forsøger fortsat at løse problemerne teknologisk og økonomisk inden for den bevidsthedsramme, som allerede har bidraget til at producere dem. Markedet reagerer ved at kommercialisere energilagrende mursten, FSC- og PEFC-certificeret træ, reducerede VOC-emissioner, energieffektive installationer, cirkulære materialestrømme og miljømærkede rengøringsmidler.

Alt dette er nødvendigt. Men det er ikke hele løsningen.

Et miljø kan være teknisk forbedret uden at blive menneskeligt transformeret. Et materiale kan være certificeret, mens det samlede interiør stadig opleves som fremmedgørende, overstimulerende, passiverende eller uden forbindelse til mennesket.

Vi kan optimere bygningen og samtidig overse beboeren.

Markedet har allerede opdaget det indre rum

Interiørprofessionelle oplever en efterspørgsel efter spirituel velvære, mindful living, kuratering af meningsfulde livsstile, atmosfærisk balance og personlige designidentiteter. Markedet har opdaget, at mennesker ikke alene køber funktion. De køber identitet. Mening. Tilhørsforhold. Fortælling. Muligheden for at mærke sig selv.

Behovet blev tydeligt under nedlukningsperioderne, hvor flere begyndte at betragte boligen som mere end en praktisk ramme. Læs om efterspørgslen efter personlige og velindrettede hjem. Artikler om spirituelt boligdesign beskriver en bevægelse væk fra rent stilbaserede kategorier og mod boliger, der forbindes med velvære, balance, personlig betydning og et dybere forhold mellem menneske og hjem. Læs om spirituelt boligdesign. [thezoereport.com]

Design iDNA arbejder eksplicit med forbindelsen mellem personlighed, menneskelig energi og boligmiljø. Modellen beskriver designpersonligheder som blandt andet tryghed, glæde, vækst, spiritualitet, blødhed og flow. Se Design iDNA. [myhomebeing.com]. Wabi-sabi-baseret design forbindes tilsvarende med autenticitet, natur, materialernes aldring og skønheden i det uperfekte. Se ALLPRACE.

ACIIID har behandlet spirituel velvære som et område inden for interiørdesign, mens trendkommunikationen bevæger sig mod følelsesmæssig komfort, personlig fortælling, materialemæssig ærlighed og natur som designfilosofi frem for dekoration. Læs om samtidens interiørtendenser. [blog.sampleboard.com]. Det indre rum er allerede blevet et marked. Spørgsmålet er, om professionen vil udvikle det med præcision, eller overlade det til livsstilsindustrien.

Fra bæredygtighed til væredygtighed

Markedsmæssigt tenderer interiørkulturen mod indre udviklingsmål, som gør mennesket bedre i stand til at rumme stadig mere komplekse miljøer og udfordringer. I Danmark er der udviklet ni væredygtighedsmål som supplement til FN’s verdensmål. Center for Væredygtighed beskriver væredygtighed som bæredygtighedens inderside. Det er den indre omstilling, som må gå hånd i hånd med den ydre. De ni mål blev udviklet som en organisk indgang til arbejdet, ikke som en færdig facitliste. Læs om de ni væredygtighedsmål. [vaeredygtighed.org]

Det er en afgørende korrektion. For det er muligt at arbejde med bæredygtighed uden at ændre de menneskelige og organisatoriske mønstre, der producerer overforbrug, fremmedgørelse og kortsigtethed. Vi kan udskifte materialet uden at ændre begæret. Vi kan reducere energiforbruget uden at undersøge, hvilket liv energien skal understøtte. Vi kan certificere bygningen uden at stille spørgsmål til den bevidsthed, der bestilte den.

Væredygtighed flytter spørgsmålet. Fra hvad bygningen bruger. Til hvordan mennesket er til stede.

Global bevidsthed er ikke et dekorativt tema

Globalt inspirerer organisationer som Galileo Commission og Institute of Noetic Sciences til at åbne diskussionen om bevidsthed, videnskab og menneskelig kapacitet.

Galileo Commission blev grundlagt med det erklærede formål at udfordre uudtalte materialistiske antagelser og udvide videnskabens verdensbillede. Arbejdet repræsenterer et omdiskuteret felt uden bred videnskabelig konsensus, men stiller eksplicit spørgsmål til bevidsthedens natur og videnskabens erkendelsesramme. [galileocom…ission.org]

Institute of Noetic Sciences er et nonprofit forskningscenter og laboratorium, der arbejder i krydsfeltet mellem videnskabelig undersøgelse og dybe menneskelige erfaringer. Instituttet blev grundlagt i 1973 af Apollo 14-astronauten Edgar Mitchell. [noetic.org]

Organisationerne viser, at spørgsmål om bevidsthed, indre erfaring og relationen mellem mennesket og virkeligheden allerede undersøges i organiserede forsknings- og udviklingsmiljøer. Interiørfaget bør ikke vente på, at andre discipliner færdigformulerer det felt, vi allerede arbejder midt i.

Brancheudvikling er også forretningsudvikling

Vores teknisk-kommercielle civilisation søger konstant fordele ved nye virksomhedstyper og forretningsmodeller. Når den professionelle kapacitet udvides, opstår nye indkomstmuligheder også i arkitektur- og interiørbrancherne. De nye ydelser kan baseres på væredygtighedsmål i det byggede miljø eller på private virksomheder, der tilbyder interiørcoaching, atmosfærisk analyse, sensorisk kortlægning, Field Maps, design af restitutionsmiljøer, regenerativ konceptudvikling og evaluering af brugerens oplevelse efter ibrugtagning.

At arbejde med væredygtighedsmål introducerer en ny driftsform for nye virksomhedstyper.

Når menneskets indre kapacitet bliver en del af det professionelle undersøgelsesfelt, ændres analysen, klientdialogen, designbriefen, værdiskabelsen, leverancen, evalueringen og forretningsmodellen. Indre bæredygtighed er derfor ikke blot et etisk projekt. Det er også et innovations- og forretningsområde.

Brancheorganisationer som faglige laboratorier

Brancheorganisationer inden for arkitektur, interiørdesign, byggeri, landskab, møbler og rumlig udvikling har en afgørende funktion. De kan nøjes med at forsvare eksisterende faggrænser. Eller de kan skabe laboratorier for den faglighed, der endnu ikke har fundet sin afsluttede form.

Der er behov for netværk, hvor arkitekter, interiørdesignere, forskere, producenter, undervisere og systemiske praktikere deler viden om, hvordan empati, inklusion og åben bevidsthed anvendes i konkrete designprocesser. Hvordan omsættes empati til rumlige valg? Hvordan ser inklusion ud ud over minimumskravene? Hvordan trænes designerens opmærksomhed? Hvordan dokumenteres atmosfærisk erfaring? Hvordan skelner vi mellem metode, hypotese, erfaring og effekt? Hvordan udvikler vi nye ydelser uden at reducere bevidsthed til endnu et salgbart modeord?

Brancheorganisationerne må gøre mere end at følge udviklingen. De må skabe de faglige rum, hvor udviklingen kan finde sted. Ikke endnu en netværksgruppe, hvor vi bekræfter det, vi allerede ved. Men et professionelt laboratorium, hvor nye begreber, metoder og prototyper kan afprøves kritisk.

Vi skal ikke blot diskutere fremtidens branche. Vi skal udvikle den.

DGNB Hjerte og det målbare menneske

I Danmark har DGNB indført en yderligere udmærkelse med fokus på sundhed og velvære. DGNB Hjerte kan tildeles bygninger, der samtidig DGNB-certificeres, og belønner byggerier, som gør en ekstra indsats for brugernes velvære. Læs om DGNB Hjerte. [rfbb.dk] Det er et vigtigt signal. Menneskets velbefindende kan ikke længere reduceres til et efterord.

Men vi skal også være kritiske. En certificering kan måle sine definerede kriterier. Den kan ikke nødvendigvis registrere alle de immaterielle kvaliteter, som mennesker oplever i et rum. Vi skal derfor respektere certificeringernes præcision uden at ophøje de eksisterende måleinstrumenter til Paradise-o-Metre. Paradise-o-Metre er Blissbodes ironiske betegnelse for den måde, vi opfatter og anvender de fysiske måleinstrumenter på, som om de kan afgøre, om et miljø er helt, livgivende eller menneskeligt godt. De måler ikke paradis. De måler de fysiske parametre, de er udviklet til at registrere. Det er nødvendigt. Men det er ikke hele virkeligheden.

FN, UNFPA og den spirituelle transformation

I oktober 2015 indkaldte FN’s Befolkningsfond, UNFPA, en dialog om, hvilken dyb menneskelig og organisatorisk transformation der kræves for at understøtte målene for bæredygtig udvikling. Refleksionspapiret fra august 2016 formulerede hovedkonklusionen:

“The main conclusion was that sustainable development requires a ‘spiritual transformation’ of ourselves and the organizations we are linked with that actively extends to the societal, global, and ecological levels.”

Papiret forbinder denne transformation med blandt andet medfølelse, ydmyghed, samarbejde, transparens, empati, respekt, frihed, kærlighed, fred og håb. Læs refleksionspapiret Enhancing Human Flourishing Within the 2030 Development Agenda. [Enhancing…a: The …] Papiret udspringer af en dialog indkaldt af UNFPA. Det er ikke et bindende FN-direktiv til arkitektur- og interiørbrancherne. Men det gør ikke konklusionen mindre eksplosiv.

Bæredygtig udvikling kræver mere end teknisk omstilling.

Den kræver transformation af mennesker og organisationer. Hvis det er tilfældet, kan interiørbranchen ikke fortsætte med at designe, som om menneskets indre liv ligger uden for vores faglige ansvar.

Transformation af psykologisk affald

De nye branche- og forretningsmuligheder hviler på et samfundsmæssigt og individuelt løfte om transformation af psykologisk affald.

Steen Hildebrandt inddrager Jes Bertelsens arbejde i diskussionen om vækst og bæredygtighed:

“Jo flere mennesker der er på Jorden, desto mere vokser mængden af psykologisk affald. Ikke alene vokser mængden af forurening i hver enkelt person, i form af fysiske blokeringer, men mængden af projiceret psykologisk affald vokser også. Hvis befolkningstilvæksten stiger eksponentielt, så kan man sige, at mængden af psykologisk affald, negative følelser, infantile stoffer, undertrykkelser og traumer, også vokser eksponentielt.”

I Et essay om indre frihed forbinder Jes Bertelsen klodens skrøbelige tilstand med behovet for empati, fordybelse, hjertelighed og bevidsthedstræning. Læs om Et essay om indre frihed. Psykologisk affald er ikke en fysisk forurening, der kan måles på samme måde som VOC eller partikler. Men menneskers ubevidste mønstre har konsekvenser. De materialiserer sig i beslutninger, magtstrukturer, konflikter, organisationer, ressourceforbrug, relationer, bygninger og interiører.

Interiøret kan ikke behandle traumer. Men det kan fastholde eller udfordre nogle af de miljømæssige betingelser, hvor gamle mønstre gentager sig. Når vi lærer os selv bedre at kende, åbner vi vores bevidsthed for også at forstå andre bedre. Vi tilfører ressourcer. Ikke blot personlige ressourcer, men professionel kapacitet. Sådanne ressourcer kan anvendes til at skabe mening i professionelt arbejde, faglig vidensdeling og metodeudvikling. De kan forstærke de bevægelser, som allerede er i gang, og gøre det muligt for branchen at integrere indre værdier i samfundets teknologiske og økonomiske skabelse.

Indre anliggender for interiørprofessionelle

De aktuelle vækstmuligheder for arkitektur- og interiørfagene findes ikke kun i nye materialer og teknologier. De findes også i vores verdenssyn, naturperspektiv, menneskesyn og selvbillede. Den ydre tilpasning til en bæredygtig livsstil må gå hånd i hånd med indre justeringer som empati, inklusion, nærvær, åbenhed og selvindsigt. Dette er ikke private egenskaber, som designeren kan vælge at beskæftige sig med efter arbejdstid. De påvirker, hvad designeren ser. Hvem designeren lytter til. Hvilke antagelser der bygges ind i løsningen. Hvilke mennesker der bliver inkluderet. Og hvilke former for liv projektet gør mulige.

Arbejdet med udvidede kapaciteter kræver samtidig udvikling af nye tekniske termer og nye metoder til validering. Vi kan ikke blot kalde noget bevidst, vitalt eller regenerativt. Vi må kunne forklare, hvad vi mener, hvordan vi arbejder, og hvordan vi undersøger resultaterne.

Mennesket som målestok

Den græske sofist Protagoras formulerede:

“Mennesket er målestokken for alle ting, for ting, der er, at de er, og for ting, der ikke er, at de ikke er.”

Det betyder ikke, at mennesket frit kan erklære enhver subjektiv oplevelse for objektiv sandhed. Det betyder, at ethvert miljø bliver erfaret gennem et levende, sansende og fortolkende menneske. Arkitektur eksisterer fysisk uden beboeren. Men arkitektonisk betydning opstår i mødet.

Den professionelle må derfor udvikle en dybere forståelse af boligens placering, materialernes karakter, bygningens systemer, stedets historie, brugerens sansning, sociale mønstre, atmosfæriske forhold og de immaterielle egenskaber, som opleves over tid. På den baggrund kan professionelle skabe forudsætninger for beskyttelse, muligheder, energizoner, komfortzoner, transformationszoner og steder for fællesskab, restitution, mod og bevægelse på subtilt plan.

Hussystemer og materialer bærer bevidsthed

Hussystemer og materialer bærer bevidsthed, som skal udforskes og bruges til fordel for beboerne. Det er en central Blissbode-tese. Den skal ikke reduceres til påstanden om, at byggematerialer nødvendigvis besidder menneskelig bevidsthed.

At materialer og systemer bærer bevidsthed betyder i Blissbodes univers, at de skaber forudsætninger for menneskelige intentioner, teknologiske paradigmer, økonomiske prioriteringer, kulturelle værdier, håndværksmæssige beslutninger, økologiske relationer, tidligere brugeres spor og samtidens forestillinger om mennesket.

Et ventilationssystem er ikke blot teknik. Det er et system som menneskelig resonans interagerer med og reagerer på.  Et materiale er ikke blot en overflade. Det bærer spor af geologi og behandling. En husplan er ikke neutral. Den organiserer adgang, kontrol, privathed, muligheder og ressourcer. Huset materialiserer en form for bevidsthed, før beboeren overhovedet træder ind. Det er dette lag, feltarkitekturen undersøger.

Fra adfærdspåvirkning til bevidsthedsdesign

Interiørprofessionelle organiserer allerede miljøer for at påvirke menneskers bevægelser, køb, opholdstid, koncentration, samarbejde, restitution og sociale møder. Det kaldes sjældent bevidsthedsdesign. Men påvirkningen er allerede til stede. Blissbode gør atmosfæren interagérbar.

Immaterielt bevidste professionelle kan arrangere et personligt interiør med intentionen om at guide beboerens tanker og følelser mod mere hensigtsmæssige beslutninger og handlinger. Det er ikke en garanti for held, trivsel eller bestemte resultater. Mennesket bevarer sin autonomi.

Men miljøet kan gøre visse muligheder mere tilgængelige end andre. Det kan synliggøre værdier, reducere unødig friktion, understøtte ønskede vaner, skabe steder for refleksion og gøre nye fremtider fysisk tænkelige. Det er ikke tankekontrol. Det er ansvarlig organisering af miljøets invitationer.

Enerqist™: Mennesket og rummet som én enhed

Begrebet Enerqist™ beskriver ikke en praktiker eller en professionel titel. Enerqisten er mennesket sammen med det rum, mennesket opholder sig i over længere tid. Ligesom en ekvipage består af både hest og rytter, består Enerqisten af mennesket, rummet, relationen mellem dem, den tid, de eksisterer sammen, og den gensidige påvirkning, som opstår gennem sansning, brug, handling og atmosfære. Mennesket er ikke den ene enhed og rummet den anden.

Mennesket sætter spor i rummet gennem vaner, bevægelser, genstande, fortællinger og følelsesmæssige investeringer. Rummet stiller samtidig sine strukturer, materialer, atmosfærer, muligheder og begrænsninger til rådighed for menneskets liv. Enerqisten ændrer sig, når menneskets liv ændres, når rummet ombygges, når nye betydninger tilføjes, når gamle mønstre brydes, eller når forholdet mellem mennesket og rummet bliver mere bevidst.

Formålet er ikke alene at analysere mennesket eller optimere rummet som isoleret objekt. Formålet er at arbejde med den relationelle helhed, som mennesket og rummet allerede udgør. Arkitektur og interiørdesign er arbejdet med den levende relation mellem mennesket og det rum, mennesket bliver til i.

Måling, styring og faglig magt

Validitet opstår ikke ved at gentage et ønsket resultat. Den kræver et kritisk blik på forudsætninger, fundamenter, metoder, registreringer, beregningsformer, vurderinger og alternative forklaringer. Steen Hildebrandt anvender formuleringen:

“Kun det, der kan måles, kan styres.”

Men formuleringen rummer en fare. Hvis vi kun forsøger at styre det, vores nuværende instrumenter kan måle, bliver instrumentet bestemmende for virkeligheden. Det umålte bliver gjort uvigtigt. Det umålelige bliver gjort usynligt. Den rette faglige reaktion er ikke at afskaffe målinger. Vi skal udvikle vores evne til at undersøge det, som dagens instrumenter endnu ikke indfanger.

Arkitektur- og interiørindustrierne skal flyttes

Arkitektur- og interiørbrancherne har været for beskedne i deres forståelse af egen betydning. Vi har reduceret os selv til leverandører af løsninger, overflader, funktioner og dokumentation. Men vi organiserer menneskers mulighed for at være i verden. Det er et enormt ansvar. Det er også et enormt forretningsområde.

Den næste generation af interiørydelser vil ikke kun handle om, hvilke møbler der skal købes, hvilke farver der matcher, hvor væggen skal stå, eller hvordan projektet kan certificeres.

Den vil handle om, hvilken bevidsthed miljøet materialiserer. Hvilken kapacitet det inviterer frem. Hvilke mønstre det fastholder. Hvilke relationer det understøtter. Hvilket menneskesyn det bygger på. Og hvilken fremtid det gør mulig.

Brancheorganisationerne har her en strategisk opgave. De kan fortsætte med at beskytte de eksisterende praksisformer. Eller de kan tilføre brancherne den faglige råhed, nysgerrighed og forskningsvilje, som den næste udviklingsfase kræver. Vi skal ikke bare følge markedets efterspørgsel. Vi skal udvikle den faglighed, markedet endnu ikke ved, at det mangler.

Sjovt, inspirerende og nyttigt: Vær med

Netværk og vidensdeling skal skabe nye værktøjer til en kapacitetstilført indretningspraksis. Empati, inklusion og åben bevidsthed er ikke pyntende værdier. De er indgangene til et nyt professionelt udviklingsarbejde. Brancheorganisationer og faglige netværk kan skabe rammer for workshops, studieture, konkrete cases, meditative designundersøgelser, pilotprojekter, metodeudvikling, forskningssamarbejder og dokumentation af erfaringer.

Vi har brug for professionelle, som tør træde ud af den faglige komfortzone. Ikke for at afvise teknologi. Ikke for at afvise måling. Ikke for at erstatte forskning med tro. Men for at insistere på, at menneskets indre liv også tilhører den verden, vi designer. Den globale bevidsthed begynder ikke et andet sted. Den begynder i den måde, vi ser mennesket, materialet og rummet på. Arkitektur- og interiørbrancherne skal ikke vente på fremtiden. Vi skal være med til at forme den.

Deltag i udviklingen

Blissbode inviterer brancheorganisationer, arkitekter, interiørdesignere, forskere, undervisere, bygherrer, producenter og systemiske praktikere til at bidrage til udviklingen af feltarkitektur og indre bæredygtighed.

Arbejdet kan omfatte atmosfærisk kortlægning, væredygtighedsmål i interiøret, Enerqist™, Field Maps, Bio-Charged Points™, bevidsthedsbaserede designprocesser, empatiske designværktøjer, pilotprojekter, dokumentation og tværfaglig forskning, herunder Polaris 10-projektet.

Kontakt: Contact@Blissbode.Live