En ny professionel standard for vitalitet, bevidsthed og menneskelig bæredygtighed: I arkitektur- og indretningsbranchen taler vi konstant om bæredygtighed, trivsel og kvalitet. Men vi undgår det mest afgørende spørgsmål:
Hvorfor skaber vores interiører ikke mere glæde?
Vi lever i en tid, hvor et refleksionspapir, der udsprang af en dialog indkaldt af FN’s Befolkningsfond, UNFPA, konkluderer, at bæredygtig udvikling kræver en spirituel transformation af mennesker og organisationer.
Det er ikke et bindende FN-krav til arkitektur- og interiørbranchen. Det er en langt mere forstyrrende invitation: til at forstå bæredygtighed som andet og mere end en teknisk administration af materialer, energi og CO₂.
Læs Enhancing Human Flourishing Within the 2030 Development Agenda: The Spirituality of Global Transformation. [unlimitedl…titute.org]
Alligevel fastholder branchen ofte en målefikseret tilgang, der primært adresserer de ydre parametre:
- lys
- luft
- materialer
- temperatur
- akustik
- energiforbrug
Alt det skal måles. Men det er ikke nok. For målingerne fortæller ikke nødvendigvis, om mennesket føler sig levende i rummet. Et interiør kan være teknisk korrekt og menneskeligt dødt. Det kan være funktionelt og stadig opleves som tomt. Det kan være certificeret og alligevel være uden glæde, mening eller forbindelse til det menneske, der skal leve i det. Denne artikel placerer derfor glæde som den ultimative måleenhed for interiør. Ikke som et løfte om lykke. Ikke som en færdig naturvidenskabelig enhed. Men som den kompromisløse professionelle prøve:
Gør dette interiør livet større eller mindre for det menneske, der skal leve i det?
Interiør som medspiller i menneskets transformation
Den moderne bæredygtighedsdiskurs overser en enkel sandhed:
Mennesker kan ikke skabe regenerative systemer, hvis deres indre kapacitet konstant er overbelastet.
Psykologisk affald, traumer, projektioner, emotionelle blokeringer og ubevidste mønstre forsvinder ikke, fordi en bygning opnår en god certificering.
Jes Bertelsen forbinder i Et essay om indre frihed verdens skrøbelige tilstand med behovet for bevidstgørelse, empati, hjertelighed og indre fordybelse. Hans arbejde peger på, at vi ikke kan etablere en bedre ydre verden uden også at forholde os til menneskets indre udvikling. [bibliotek.dk], [gyldendal.dk]
Steen Hildebrandt gør i Vækst og bæredygtighed op med et ensidigt, kortsigtet og økonomisk vækstbegreb. Han forbinder vækst med blandt andet livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær, samarbejde og empati. [bog-ide.dk], [steenhildebrandt.dk]
Det er denne udvidelse, interiørfaget må tage alvorligt. Interiøret er ikke neutralt i menneskets udviklingsproces. Det påvirker os individuelt gennem:
- renhed
- skønhed
- farver
- former
- materialer
- lyd
- lys
- duft
- taktilitet
- symboler
- atmosfære
Interiør kan ikke behandle traumer eller psykiske lidelser. Men det kan fastholde, forstærke, udfordre eller omorganisere de fysiske rammer, som menneskets hverdagsmønstre udspiller sig i. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt at designe funktionelle rum. Interiør skal kunne bidrage aktivt til transformation, ikke ved at frelse mennesket, men ved at skabe en mere bevidst ramme for nye handlinger, oplevelser og betydninger.
Psykologisk affald bliver synligt i rummet
Blissbode bruger psykologisk affald som betegnelse for indre og relationelle mønstre, der sætter sig som synlige eller oplevede spor i miljøet. Det kan vise sig som:
- ophobning
- stagnation
- manglende vedligeholdelse
- rum, som aldrig bliver anvendt
- objekter, der tilhører en afsluttet identitet
- indretning baseret på andres forventninger
- overkontrol
- opgivenhed
- gentagne konflikter mellem mennesker og funktioner
Psykologisk affald er ikke en klinisk diagnose eller en fysisk substans. Men det er heller ikke ingenting. Det kan aflæses i det, vi gemmer, gentager, undgår og organiserer omkring os. Interiørdesign kan ikke opløse et menneskes traumer. Men en bevidst designproces kan hjælpe med at synliggøre og transformere nogle af de miljømæssige spor, som fastholder et gammelt mønster. Den kan spørge:
- Hvad holder dette rum fast i?
- Hvilken identitet gentager indretningen?
- Hvad er blevet normalt, selvom det ikke længere er livgivende?
- Hvad er der ikke gjort plads til?
- Hvilken fremtid kan endnu ikke finde sted her?
Det er her, interiøret bliver en medspiller.
Bastian-modellen: Hvordan interiøret bliver til
Når interiørdesign skal bidrage aktivt til menneskets transformation, kræver det en faglig forståelse af, hvordan indre og ydre processer hænger sammen. Derfor introduceres Bastian-modellen som en visualisering af den bevidsthedsmæssige skabelsesproces, der forbinder designerens intention med beboerens oplevelse. Modellen er en videreudvikling af Peter Bastians arbejde med musik, sansning og bevidsthed, som blandt andet er formidlet i relation til Tor Nørretranderss Mærk Verden. Peter Bastian arbejdede med musikalitet som en nøgle til forståelsen af menneskelig bevidsthed, herunder evnen til at opleve mangfoldighed som en samlet helhed. [information.dk], [mofibo.com] Tor Nørretranderss Mærk Verden forbinder videnskabelige undersøgelser af bevidsthed og information med menneskets konkrete erfaring af verden. [books.google.com]
I Blissbodes kontekst oversættes dette til arkitektur- og interiørfagets praksis.
Designerens vej
Ånd → inspiration → idé → følelse → struktur → materialisering
Et interiør begynder ikke i materialet. Det begynder i noget, der endnu ikke har fysisk form. En fornemmelse. En bevægelse. En længsel. En idé om et liv, der endnu ikke kan udfolde sig i det eksisterende miljø. Designerens proces bevæger sig fra det immaterielle mod det materielle:
- Ånd bliver til inspiration.
- Inspiration bliver til idé.
- Idé bliver til følelse og fortolkning.
- Følelse bliver til struktur.
- Struktur bliver til materialitet.
- Materialitet bliver til interiør.
Rum-brugerens vej
Sansning → perception → atmosfære → følelse → struktur → transcendens → glæde
Brugeren møder processen fra den modsatte retning. Brugeren møder:
- materialet
- lyset
- lyden
- temperaturen
- farven
- formen
- duften
- taktiliteten
- atmosfæren
Disse sanselige møder bliver fortolket. Fortolkningen kan påvirke følelse, opmærksomhed og handling. I nogle miljøer afsluttes processen i funktion. I andre åbner miljøet for noget større end den umiddelbare funktion:
- fordybelse
- sammenhæng
- betydning
- transcendens
- glæde
Transcendens anvendes her som et filosofisk og oplevelsesbaseret begreb. Det betegner øjeblikke, hvor mennesket oplever at blive løftet ud over en fastlåst eller rent instrumentel relation til rummet. Det er ikke en garanteret effekt. Det er et muligt erfaringsrum.
En dobbelt spiral mellem menneske og rum
Bastian-modellen viser, hvordan et interiør bliver til gennem en bevidst skabelsesproces. Den synliggør, at interiørdesign ikke kun er en fysisk disciplin. Det er også en bevidsthedsdisciplin. Designerens indre proces og beboerens indre oplevelse forbindes gennem:
- resonans
- sansning
- perception
- atmosfære
- emotionel respons
- betydningsdannelse
Det betyder ikke, at designerens intention automatisk fremkalder en bestemt oplevelse. Brugeren er ikke et tomt kar. Oplevelsen formes også af:
- kultur
- livsfase
- sanseprofil
- neurodiversitet
- historie
- sociale relationer
- aktuelle behov
- personlige associationer
Interiøret bliver derfor først fuldendt i mødet mellem designerens skabelse og brugerens levede erfaring. Design bliver til oplevelse. Oplevelse bliver til handling. Handling bliver til livskvalitet.
Vedaerne, Theory U og TCM
Bastian-modellen står ikke alene. Den indgår i et større idéhistorisk og praksisbaseret felt, hvor indre og ydre processer forstås som forbundne. Vedaernes bevidsthedsforståelse, Otto Scharmers Presencing Model og Theory U og systemiske perspektiver fra Traditionel Kinesisk Medicin peger fra forskellige traditioner på, at mennesket ikke kan forstås som en isoleret mekanisk enhed.
Theory U kombinerer systemisk tænkning, innovation, forandringsledelse og opmærksomhedspraksis. Tilgangen arbejder med at sanse systemet, suspendere vante antagelser og omsætte nye muligheder til prototyper og handling. [presencing.org]
TCM og vedaerne tilhører historiske filosofiske og medicinske traditioner. De kan tilbyde fortolkningsrammer og praksiserfaring, men skal ikke automatisk behandles som dokumentation for moderne fysiologiske eller arkitektoniske virkninger.
I Blissbodes praksis anvendes disse traditioner som:
- idéhistorisk grundlag
- systemisk inspiration
- symbolsk fortolkningsramme
- praksisbaseret menneskeforståelse
- afsæt for nye forskningsspørgsmål
Interiørdesign bliver regenerativt, når det arbejder med både det synlige og det immaterielle, uden at forveksle filosofisk inspiration med afsluttet naturvidenskabelig dokumentation.
Zohar/Hawkins-modellen: Fra skabelse til virkning
Bastian-modellen beskriver processen bag skabelsen af et bevidst interiør. Men hvis interiørfaget skal bevæge sig fra bevidst skabelse til bevidst virkning, må vi også undersøge, hvordan mennesker oplever skønhed, kompleksitet og atmosfære. Her introduceres Zohar/Hawkins-modellen. Modellen er inspireret af Danah Zohars arbejde med kvantemekanisk æstetik og David R. Hawkins’ logaritmiske bevidsthedsskala.
Danah Zohar har anvendt kvantefysikkens sprog og principper til at udvikle en forståelse af menneskelig bevidsthed, psykologi og sociale organisationer. Hendes bog The Quantum Self indeholder blandt andet et særskilt spor om kvanteæstetik. [danahzohar.com], [danahzohar.com], [archive.org]
David R. Hawkins’ Map of Consciousness organiserer følelser, værdier og oplevede bevidsthedstilstande på en logaritmisk skala. Modellen er udviklet gennem Hawkins’ egen teori og brug af muskeltestning. [veritaspub.com], [books.google.com] Hawkins-skalaen er ikke en etableret klinisk eller naturvidenskabeligt valideret målemetode for menneskers eller interiørers objektive bevidsthedsniveau.
I Blissbodes arbejde anvendes den derfor som:
- inspirationsmodel
- refleksionsramme
- praksisbaseret observationsværktøj
- afsæt for undersøgelsen af oplevet energi, atmosfære og glæde
Det gør modellen relevant.
De blå markører: Kompleksitet som håndtag
I Blissbodes Zohar/Hawkins-model fungerer de blå markører som håndtag. De viser, hvordan interiørets kompleksitet kan bevæges gennem:
- form
- struktur
- farve
- materialitet
- rytme
- kontrast
- variation
- symbolsk betydning
- naturrepræsentation
Markørerne illustrerer, at et interiør ikke bliver glædesfuldt ved blot at tilføre mere. For lidt kompleksitet kan skabe stagnation. For meget kompleksitet kan skabe overbelastning. Den professionelle opgave er at finde det niveau, hvor miljøet ikke blot matcher brugerens aktuelle tilstand, men tilbyder en kontrolleret invitation til udvidelse.
Interiørets energi lidt over brugerens niveau
En central tanke i Blissbodes praksis er, at glæde kan opstå, når interiørets oplevede energi placeres lidt over brugerens eget aktuelle niveau. Ikke så langt over, at miljøet bliver fremmedgørende, krævende eller overvældende. Ikke så langt under, at det bekræfter stagnation, resignation eller underskud. Men lidt over. Som en invitation. Som et miljømæssigt træk fremad. Som en sanselig erindring om en kapacitet, mennesket måske endnu ikke lever fuldt ud. Det betyder ikke, at interiørets energi på nuværende tidspunkt kan måles som en universel fysisk størrelse. Begrebet beskriver en praksisbaseret hypotese om forholdet mellem:
- brugerens oplevede tilstand
- miljøets intensitet
- sanselig kompleksitet
- personlig betydning
- mulighed for udvikling
Hypotesen er central for Blissbodes metode. Den skal undersøges.
Glæde er ikke tilfældig
Modellen viser, at glædesatmosfærer ikke behøver at blive behandlet som subjektiv tilfældighed. Glæde er stadig personligt og kulturelt erfaret. Men det betyder ikke, at professionen intet kan undersøge. Vi kan undersøge:
- hvilke steder mennesker vælger at opholde sig
- hvilke miljøer de vender tilbage til
- hvor de inviterer andre ind
- hvor kreativ aktivitet opstår
- hvilke materialer og farver der opleves som livgivende
- hvornår kompleksitet bliver inspirerende
- hvornår den bliver overbelastende
- hvordan oplevelsen ændres efter en intervention
Glæde er derfor skalerbar som professionelt undersøgelsesfelt. Ikke nødvendigvis som ét numerisk facit. Men som en kvalitet, der kan:
- beskrives
- registreres
- sammenlignes
- designes for
- evalueres
- forskes i
Fra dogmatisk objektivitet til bevidst nærvær
Branchen har historisk været bundet til objektivitet, målinger og standarder. Det har skabt professionalisme. Men det har også skabt blindhed. Det nye paradigme kræver ikke, at vi forlader målingerne. Det kræver, at vi stopper med at forveksle det målbare med det betydningsfulde. Lys, luft, temperatur og akustik er fundamentale.
DGNB Hjerte er en udmærkelse for sundhed og velvære, som kan tildeles DGNB-certificeret byggeri. Ordningen belønner bygninger, der gør en ekstra indsats for brugernes velvære. [rfbb.dk], [rfbb.dk] Men lux fortæller ikke, om lyset opleves som levende. Decibel fortæller ikke, om rummet føles fortroligt. Temperaturen fortæller ikke, om mennesket føler sig hjemme. Den nye faglighed må derfor kunne arbejde med begge lag:
Det fysiske skal måles. Det oplevede skal undersøges.
Naturen, kunsten, kropslige praksisser og sansebaseret observation åbner for en dybere forståelse af, hvordan rum møder menneskers indre systemer. Det er ikke en afvisning af videnskab. Det er en protest mod en faglighed, der kun accepterer det, dens nuværende instrumenter allerede kan registrere.
Empatisk interiørdesign som professionel disciplin
Interiørdesign må inkludere empati som faglig kapacitet. Det betyder ikke, at designeren skal gætte sig til brugerens følelser eller fungere som terapeut. Det betyder, at designeren skal kunne:
- lytte uden straks at løse
- observere uden at diagnosticere
- forstå forskellige sansebehov
- arbejde med personlige og kulturelle præferencer
- aflæse konflikter mellem rum, funktion og bruger
- undersøge stedets atmosfære
- teste sine egne antagelser
- acceptere, at professionel smag ikke er universel
Empati er ikke en blød tilføjelse til fagligheden. Det er den kapacitet, der gør det muligt at forstå, hvem rummet faktisk er til for. Initiativer og bevægelser som Inner Development Goals, LOHAS, Earthships, tinyhouse-living, DGNB Hjerte og Institute of Noetic Sciences viser fra forskellige positioner en voksende interesse for sammenhængen mellem menneskelig kapacitet, sundhed, bæredygtighed, miljø og bevidsthed. De dokumenterer ikke én fælles teori. De viser en bevægelse, som interiørfaget ikke længere kan ignorere.
Inner Development Goals
Inner Development Goals tilbyder et fælles sprog for 25 menneskelige kapaciteter fordelt på Being, Thinking, Relating, Collaborating og Acting. Guiden forbinder indre udvikling med mulighederne for varig systemisk transformation. [innerdevel…tgoals.org] IDG er ikke en certificering af interiørdesign. Men rammeværket understøtter den centrale Blissbode-tese:
Ydre forandring er utilstrækkelig uden udvikling af menneskets indre kapacitet.
LOHAS
LOHAS betyder Lifestyle of Health and Sustainability. Begrebet beskriver en livsstil, hvor personlig sundhed og trivsel forbindes med miljømæssig og social bæredygtighed. En forskningsartikel fra 2021 udviklede og testede en skala til at undersøge LOHAS som et flerdimensionalt livsstilsbegreb og påpegede samtidig, at diskussionen om LOHAS længe var løbet foran den empiriske dokumentation. [mdpi.com]. LOHAS viser, at forbindelsen mellem livskvalitet, forbrug, sundhed og bæredygtighed allerede påvirker marked og livsstil. Interiørfaget må forstå denne forbindelse uden at reducere den til endnu en salgsstil.
Earthships
Earthship Biotecture arbejder med bygninger, der integrerer blandt andet solenergi, opsamling af regn og sne, termisk masse, genbrugte materialer, vandbehandling og indendørs fødevareproduktion. [earthship.com]. Earthships er ikke dokumentation for bevidsthedsbaseret interiørdesign. De er et konkret eksempel på, at bygningen kan gentænkes som et mere integreret system mellem:
- menneske
- ressourcer
- energi
- vand
- affald
- fødevarer
- omgivelser
Tinyhouse-living
Tinyhouse-bevægelsen forbinder mindre boligareal med forenkling, reduktion og et ønske om at leve med mindre. Bevægelsen rummer samtidig praktiske udfordringer omkring blandt andet opbevaring, lovgivning og funktion. [en.wikipedia.org], [thetinylife.com]. Tinyhouse-living er relevant, fordi den udfordrer branchens automatiske kobling mellem:
- mere plads
- større forbrug
- højere status
- bedre liv
Et mindre miljø er ikke automatisk bedre. Men bevægelsen stiller et nødvendigt spørgsmål: Hvor meget rum kræver et levende liv egentlig?
Vækstcenterets Femkant
Vækstcenterets pædagogiske model kaldes Femkanten, pentagrammet eller empatistjernen. Modellen er udviklet af Jes Bertelsen og tager udgangspunkt i fem naturlige kompetencer:
- vejrtrækningen
- evnen til at mærke kroppen
- spontan kreativitet
- opmærksomhed
- bevidsthed om følelser, der reflekteres i hjerteområdet
Modellen forbinder den indre træning med en dybere, venligere og mere præcis kommunikation med andre. Læs om Vækstcenterets Femkant. [vaekstcenteret.dk]. Femkanten er ikke udviklet som en interiørdesignmodel. Men den tilbyder en relevant forståelse af menneskelig kapacitet, som kan inspirere en mere sanselig og empatisk designproces.
Institute of Noetic Sciences
Institute of Noetic Sciences er et nonprofit forskningscenter og laboratorium, der arbejder i krydsfeltet mellem videnskab og dybe menneskelige erfaringer. Instituttet blev grundlagt i 1973 af Apollo 14-astronauten Edgar Mitchell. [noetic.org]
IONS undersøger blandt andet bevidsthed, menneskelige erfaringer og mulige forbindelser mellem indre og ydre virkelighed. Flere af forskningsområderne befinder sig ved eller uden for den etablerede videnskabelige konsensus og bør behandles med samme kritiske opmærksomhed som andre frontier-felter. [noetic.org]. IONS er relevant for Blissbode, fordi instituttet fastholder, at vanskelige bevidsthedsspørgsmål kan undersøges. Ikke fordi alle spørgsmålene allerede er afgjort.
IASK og kinesiologi
International Association of Specialized Kinesiologists beskriver sig som et globalt fællesskab for skoler, nationale organisationer og praktikere inden for specialiseret kinesiologi. [iask.org]. Kinesiologi anvendes i dele af Blissbodes historiske metodeapparat som et praksisbaseret eller komplementært redskab. Det skal ikke fremstilles som en etableret naturvidenskabelig metode til objektivt at måle:
- et interiørs bevidsthedsniveau
- ukendte energifelter
- helbredseffekter
- universelle sandheder
Hvor kinesiologi anvendes, er der tale om et komplementært fortolknings- eller praksisredskab.
Udvidet faglighed: Fra materialer til bevidsthed
Flere fagområder har allerede taget skridtet: Theory U arbejder med opmærksomhedsbaseret systemisk transformation. Presencing arbejder med at sanse og realisere fremtidige muligheder. Vækstcenterets Femkant arbejder med medfødte menneskelige kompetencer. IDG arbejder med indre kapaciteter for ydre forandring. Blissbode co-creater indre bæredygtighed i interiører.
Gregg Bradens The Divine Matrix og Danah Zohars kvanteinspirerede bevidsthedsarbejde undersøger filosofisk forbindelser mellem bevidsthed, perception, virkelighed og materialitet. Gregg Bradens værk præsenteres af forfatteren som en bro mellem videnskab, spiritualitet og menneskeligt potentiale. [amazon.com], [greggbraden.com]
Disse værker må ikke anvendes som afsluttet naturvidenskabelig dokumentation for, at interiør direkte skaber bestemte bevidsthedstilstande. Men de tilhører Blissbodes teorihistorie. De udfordrer det mekanistiske menneskesyn og inspirerer udviklingen af en mere relationel designpraksis. Oversat til interiør betyder det, at rum kan designes med intentionen om at:
- styrke oplevet resiliens
- understøtte målrettet adfærd
- åbne for nye muligheder
- øge oplevet energi og livskvalitet
- skabe plads til glæde og bevidst nærvær
Det er ikke et garanteret resultat. Det er en udvidelse af professionens værktøjskasse og undersøgelsesfelt.
Paradise-o-Metre: Måleinstrumenternes falske paradis
Branchen elsker sine måleinstrumenter. Lys. Luft. Temperatur. Akustik. Fugt. Energi. De registrerer faktiske fysiske forhold, og de er nødvendige. Problemet begynder, når vi ophøjer dem til Paradise-o-Metre: instrumenter, vi behandler, som om de kan fortælle os, om et miljø er godt, livgivende og menneskeligt helt. Det kan de ikke. De kan fortælle os:
- hvor meget lys der er
- hvor høj lyden er
- hvordan temperaturen bevæger sig
- hvor fugtig luften er
- hvor meget energi bygningen bruger
Men de kan ikke fortælle os, om mennesket oplever:
- indre klarhed
- emotionel balance
- vitalitet
- mening
- tilhørsforhold
- bevidst nærvær
- glæde
Her ligger branchens måleblindhed.
Vi har gjort instrumenternes registreringskapacitet til grænsen for, hvad der må eksistere professionelt. Det, apparatet ikke kan registrere, bliver behandlet som sekundært, subjektivt eller irrelevant. Paradise-o-Metre er Blissbodes ironiske betegnelse for denne misforståelse. Instrumentet måler ikke paradis. Det måler en fysisk parameter. Et rum kan have korrekt temperatur, god akustik og tilstrækkeligt dagslys og stadig opleves som livløst, fremmedgørende eller uden betydning. Derfor skal de fysiske målinger ikke afskaffes. De skal fratages deres falske eneret på sandheden om rummet. Interiørets virkning må også undersøges gennem:
- interviews
- spørgeskemaer
- brugerobservation
- adfærdskortlægning
- sensoriske præferencer
- atmosfæriske registreringer
- resonansregistreringer
- før- og efterevalueringer
- komplementære praksisredskaber
Vi skal ikke måle mindre. Vi skal stoppe med at kalde det målbare for hele virkeligheden.
Nye begreber, nye roller, nye indtægtsstrømme
Arkitektur- og interiørfagene står over for en transformation, der kræver nye begreber og nye professionelle identiteter. Begrebet Enerqist™ er mennesket sammen med det rum, mennesket opholder sig i over længere tid. Ligesom en ekvipage består af både hest og rytter, består en Enerqist™ af:
- mennesket
- rummet
- relationen mellem dem
- den tid, de eksisterer sammen
- den gensidige påvirkning, som opstår gennem brug, sansning, handling og atmosfære
Over tid bliver relationen tættere. Mennesket sætter spor i rummet gennem vaner, bevægelser, genstande, fortællinger og følelsesmæssige investeringer. Rummet stiller samtidig sine strukturer, materialer, atmosfærer, muligheder og begrænsninger til rådighed for menneskets liv. Enerqisten er derfor ikke statisk. Den ændrer sig, når:
- menneskets liv ændrer sig
- rummet ombygges eller omorganiseres
- nye genstande og betydninger tilføjes
- gamle mønstre brydes
- brugen af miljøet forandres
- nye mennesker eller funktioner træder ind
- forholdet mellem menneske og rum bliver mere eller mindre bevidst
Formålet er ikke alene at analysere mennesket eller optimere rummet som isoleret objekt. Formålet er at arbejde med den relationelle helhed, som de allerede udgør. Når interiøret ændres, ændres Enerqistens betingelser. Når mennesket ændrer sine handlinger, ændres Enerqisten også. Det er denne gensidige bevægelse, der gør interiørdesign til mere end komposition af materialer og funktioner.
Interiørdesign er arbejdet med den levende relation mellem mennesket og det rum, mennesket bliver til i.
Dette åbner nye indtægtsstrømme for branchen. Ikke gennem magiske løfter. Gennem udviklingen af en faglighed, der kan arbejde med det, mennesker mærker, men endnu mangler et præcist sprog for.
Glæde som professionelt designparameter
Glæde er ikke blot en flygtig følelse. I Blissbodes teoriramme forstås glæde også som en bevidsthedstilstand og en indikator på, at menneske, miljø, betydning og handling i et givent øjeblik opleves som forbundne. Et interiør kan dermed designes med intentionen om at:
- styrke oplevet energi
- understøtte resiliens
- skabe livskvalitet
- invitere til transformation
- åbne for nye handlinger
- gøre glæde mere tilgængelig
Designet kan ikke garantere disse resultater. Men det kan skabe, kvalificere og evaluere betingelserne for dem. Det er den mest radikale og nødvendige opgradering af interiørfaget.
Glæde er den ultimative måleenhed
Formuleringen skal ikke trækkes tilbage. Den skal forstås korrekt. Glæde er ikke en international fysisk enhed. Den er ikke et universelt facit. Den er ikke et løfte om konstant lykke.
Glæde er den ultimative menneskelige måleenhed for, om et interiør gør livet større eller mindre.
Den kan vise sig som:
- lyst til at opholde sig i rummet
- spontan anvendelse
- oplevet tilhørsforhold
- kreativ aktivitet
- sanselig tilfredshed
- humor
- lethed
- social forbindelse
- lyst til at invitere andre ind
- større omsorg for stedet
- oplevelsen af at kunne være mere sig selv
Glæde kan være ekspansiv. Den kan også være stille. For nogle mennesker findes den i stærke farver, ornamentik og kompleksitet. For andre findes den i lys, præcision, stilhed og få nøje valgte materialer. Glæde har ikke én stil. Men et fag, der konsekvent producerer glædesløse miljøer, har mistet forbindelsen til mennesket.
Hvad professionelle skal tage med sig
Arkitektur- og indretningsbranchen står midt i en global transformation, hvor bæredygtighed ikke længere kan begrænses til det ydre. Fremtidens interiørdesign skal:
- adressere menneskers indre erfaring
- forholde sig til psykologisk affald
- skabe glæde som højeste menneskelige kvalitet
- undersøge bevidsthed uden at foregive, at alle måleproblemer er løst
- integrere empati som faglig kapacitet
- arbejde med energi, perception og indre tilstande
- skelne mellem forskning, teori, tradition og praksis
- udvikle nye begreber, metoder og måleinstrumenter
- dokumentere uden at reducere
- være provokativ uden at vildlede
Professionelle, der tager dette alvorligt, vil stå i frontlinjen af en ny æra i interiørdesign. En æra, hvor rum ikke blot understøtter liv. Men forøger oplevelsen af det.
Design for mere end overlevelse
Hvis dine interiører fungerer, men ikke føles levende, er det tid til at stille et bedre spørgsmål. Ikke: Er alle funktionerne placeret korrekt? Men:
Hvilket liv gør dette rum muligt?
Blissbode tilbyder:
- glædesbaseret klientpositionering
- Bastian-modellen
- Zohar/Hawkins-modellen
- de blå kompleksitetsmarkører
- atmosfæriske analyser
- sensorisk kortlægning
- Field Maps
- regenerative designforløb
- masterclasses
- pilotprojekter
- dokumentation og evaluering
Design ikke endnu et rum, mennesket skal holde ud. Skab et miljø, mennesket har lyst til at være levende i.
Kontakt: Contact@Blissbode.Live
Blissbode udvikler praksisbaserede metoder i aktiv forskningsmæssig udvikling og validering, blandt andet gennem Resonant Living Project™. Arbejdet supplerer, men erstatter ikke relevant sundhedsfaglig, psykologisk, geologisk, elektromagnetisk eller byggeteknisk rådgivning.
© Bonna Ravn Thomsen / Blissbode. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af teksten eller dele heraf kræver skriftligt samtykke fra Blissbode.