En ramme af venlighed i det byggede miljø

Hvorfor venlighed er en professionel designpraksis

Den byggede sektor er i opbrud.

Ikke kun i overfladen. I selve forståelsen af, hvad et rum er, hvem det er til for, og hvilket ansvar designeren bærer.

Det 20. århundrede lærte os at betragte boligen som en maskine. Funktionerne blev organiseret, og mennesket forventedes at tilpasse sig den effektive struktur.

Nu vender bevægelsen.

Rummet skal ikke alene fungere. Det skal kunne møde det menneske, der faktisk skal leve i det.

Det skal kunne rumme forskellighed, sansning, livsfaser, rytmer og relationer. Det skal ikke kræve, at mennesket dæmper sig for at høre til.

Det skal være en ramme af venlighed.

Venlighed i det byggede miljø er ikke sentimental dekoration. Det er den oplevede kvalitet, der opstår, når materialer, lys, lyd, bevægelse, proportioner og atmosfære møder mennesket uden unødig modstand.

Denne artikel undersøger venlighed som:

• rumlig kvalitet
• sanselig præcision
• psykologisk opmærksomhed
• regenerativ designintention
• atmosfærisk sammenhæng
• professionel praksis
• forskningsmæssigt udviklingsfelt

Venlighed bliver fysisk gennem designet

Venlighed materialiseres i måden:

• vandrette og lodrette flader mødes
• dagslyset filtreres gennem rummet
• tærskler og overgange formes
• materialer forbindes eller støder sammen
• lyd bevæger sig mellem overflader
• mennesker kan orientere sig
• private og fælles zoner afgrænses
• kroppen inviteres til bevægelse, ophold eller restitution

Når disse møder opleves som hårde, uklare eller overbelastende, kan rummet skabe modstand.

Når de er præcise, sanselige og imødekommende, kan miljøet opleves som mere sammenhængende.

Juhani Pallasmaa kritiserer arkitekturens dominans af synet og argumenterer for en mere multisensorisk forståelse af den arkitektoniske erfaring. Hans arbejde peger på, at tilsidesættelsen af de øvrige sanser kan forarme oplevelsen af det byggede miljø. Læs om The Eyes of the Skin. [wiley.com]

Venlighed opstår derfor ikke alene gennem det, vi ser.

Den mærkes i:

• materialernes temperatur
• rummets akustik
• underlagets karakter
• lysets bevægelse
• luftens kvalitet
• afstandene mellem mennesker
• balancen mellem beskyttelse og udsyn
• muligheden for at orientere sig uden anstrengelse

Venlighed er ikke én stil.

Det er en kvalitet i mødet.

Det byggede miljø påvirker vores hverdag

Vi formes af de rum, vi opholder os i, men ikke gennem én enkel eller universel årsagsmekanisme.

Bygningens luft, temperatur, lyd, lys, materialer og organisering indgår i vores daglige erfaring.

Harvard Healthy Buildings undersøger blandt andet indeklima, luftkvalitet, materialer, klima, boliger, skoler og arbejdspladser. [healthybui…arvard.edu], [healthybui…arvard.edu]

Samtidig undersøger biophilic design, hvordan erfaringen af natur, naturlige systemer og levende processer kan integreres i bygninger og landskaber. Læs om teori og praksis i biophilic design. [wiley.com]

Det giver et solidt fagligt grundlag for at sige:

• Rum kan opleves som mere eller mindre støttende.
• Miljøer kan være sanseligt passende for nogle og belastende for andre.
• Design kan skabe bedre eller dårligere betingelser for orientering, aktivitet og ophold.
• Mennesker har forskellige behov og præferencer.
• Det byggede miljø indgår i et dynamisk samspil med dem, der anvender det.

Det giver ikke grundlag for generelt at hævde, at rum automatisk aktiverer bestemte gener, evner eller livsresultater.

Det er netop sådanne mulige sammenhænge, der kræver særskilt forskning.

Funktionalismen er ikke nok

Funktionalismen gav arkitekturen præcision, rationalitet og social ambition.

Men funktion er aldrig neutral.

Enhver planløsning rummer en forestilling om:

• hvordan mennesker bør leve
• hvordan en familie bør fungere
• hvad effektivitet betyder
• hvilke kroppe der regnes med
• hvilke sansebehov der prioriteres
• hvad der må fylde
• hvad der skal gemmes væk

Problemet er ikke funktion.

Problemet opstår, når én funktionel logik bliver behandlet som universel.

Fremtidens design må derfor kunne arbejde med:

• forskellige sanseprofiler
• skiftende livsfaser
• neurodiversitet
• kulturelle forskelle
• fællesskab og privathed
• værdighed og tilgængelighed
• menneskets relation til naturen
• stedets særlige identitet

Bygningen er ikke et levende væsen i biologisk forstand.

Men den indgår i et levende system af mennesker, materialer, mikroorganismer, landskab, fortællinger og anvendelse.

Det er i denne relationelle betydning, Blissbode arbejder med miljøet som et levende felt.

Indre bæredygtighed: Mennesket som medskaber

Bæredygtighed handler ikke alene om materialer, energi og certificering.

Den handler også om den menneskelige kapacitet til at:

• forstå kompleksitet
• tage ansvar
• samarbejde
• udvise omsorg
• træffe langsigtede beslutninger
• indgå i gensidige relationer
• skabe mening uden rovdrift

Et refleksionspapir, som udsprang af en dialog indkaldt af UNFPA, beskrev spirituel transformation som en bevægelse mod blandt andet medfølelse, ydmyghed, samarbejde, gennemsigtighed og menneskelig værdighed. Det er et dialogbidrag, ikke et bindende FN-krav til designbranchen. Læs refleksionspapiret om human flourishing. [unlimitedl…titute.org]

I denne sammenhæng betyder spirituel ikke nødvendigvis religiøs.

Det handler om:

• hvilke værdier vi bygger ud fra
• hvordan vi betragter andre mennesker
• hvilken relation vi ønsker til naturen
• hvad vi forstår som et godt liv
• hvad vores bygninger inviterer os til at praktisere

Dette er indre bæredygtighed.

Det er det menneskelige og relationelle lag, som skal ledsage den tekniske omstilling.

Vi er ikke adskilt fra bygningen

Mennesket står ikke uden for miljøet som en neutral observatør.

Vi indgår biologisk, sanseligt og socialt i de steder, vi anvender.

Forskningen i det byggede miljøs mikrobiologi viser, at bygninger rummer mikrobielle samfund fra mennesker, dyr, udeluft, vandinstallationer, materialer og ventilation. Mange sider af disse komplekse samfund og deres betydning er fortsat ukendte. Læs forskningsoversigten om det byggede miljøs mikrobiologi. [nature.com], [built-envi.com]

Det betyder ikke, at bygningen bliver en del af menneskets biologiske system på enhver tænkelig måde.

Det viser noget mere konkret:

• Mennesker påvirker bygningens mikrobiologiske miljø.
• Bygningens udformning og drift påvirker det indendørs mikrobiom.
• Materialer, luftstrømme og brugsmønstre indgår i systemet.
• Grænsen mellem menneske og miljø er mere relationel, end en rent mekanisk arkitekturforståelse antyder.

Blissbode udvider denne relationelle forståelse gennem arbejdet med sansning, atmosfære og resonans.

Dette kaldes feltarkitektur.

Syv miljølag i Blissbodes praksis

Blissbode arbejder med syv miljølag som en praksisbaseret kortlægningsramme.

Lagene er ikke syv universelt validerede naturvidenskabelige måleniveauer. De hjælper med at organisere opmærksomheden fra menneskets nære sansning til stedets større geografiske og planetariske sammenhænge.

1. Kroppens nære miljø

Det umiddelbare sanselige felt omkring kroppen:

• temperatur
• beklædning og tekstur
• personlige genstande
• afstand til andre
• bevægelsesfrihed
• oplevede grænser

2. Interiøret

De rumlige kvaliteter, som møder mennesket direkte:

• lys
• lyd
• luft
• materialer
• farver
• møblering
• organisering
• naturkontakt

Biophilic design tilbyder her en relevant forståelse af forbindelsen mellem mennesket, naturen og det byggede miljø. Læs om biophilic design. [wiley.com]

3. Bygningens fysiske sted

Bygningens konkrete placering og fysiske forudsætninger:

• jordbund
• terræn
• fugt
• radon
• vand
• geologi
• konstruktion
• tekniske installationer

Dokumenterbare risici skal undersøges med relevante geologiske, byggetekniske og indeklimafaglige metoder.

4. Det nære landskab

Sammenhængen mellem bygningen og dens umiddelbare omgivelser:

• vegetation
• dagslys
• vind
• årstider
• adgangsforhold
• nabobygninger
• overgange mellem inde og ude

5. Bydelen og lokalområdet

Den større hverdagsmæssige kontekst:

• bystruktur
• mobilitet
• fællesskaber
• servicefunktioner
• støj
• grønne forbindelser
• kulturelle mødesteder

6. Regionen og stedets kultur

De geografiske, historiske og kulturelle sammenhænge:

• landskab
• hydrologi
• lokale fortællinger
• naturressourcer
• erhverv
• identitet
• sociale og kulturelle mønstre

Regenesis Group arbejder tilsvarende med Story of Place, hvor økologiske, geologiske, kulturelle og sociale mønstre undersøges som grundlag for regenerativ udvikling. [regenesisgroup.com]

7. Planetariske og kosmiske betingelser

Det overordnede miljø, som livet på Jorden indgår i:

• sollys
• døgnrytme
• årstider
• klima
• atmosfæriske forhold
• solaktivitet og rumvejr

NASA beskriver rumvejr som forhold i rummiljøet, der drives af Solen og kan påvirke blandt andet satellitter, kommunikation, navigation og elnet. Kilden dokumenterer ikke Blissbodes resonansmetode eller en direkte påvirkning af menneskets bevidsthed. [science.nasa.gov]

De syv miljølag skal derfor forstås som en flerstrenget designramme, hvor dokumenterede forhold, praksisobservationer og forskningsspørgsmål holdes tydeligt adskilt.

Venlighed som professionel praksis

Venlighed i design kan arbejde med:

• atmosfærisk sammenhæng
• sanselig tilgængelighed
• tydelig orientering
• oplevet psykologisk tryghed
• valgmuligheder
• tilhørsforhold
• værdighed
• rumlig resonans

Venlighed betyder ikke, at alt skal være blødt, rundt eller harmonisk.

Et venligt miljø kan være råt, kontant og konfronterende.

Men det må vide, hvorfor det er det.

Venligheden ligger i, at designet ikke gør mennesket til et tilfældigt biprodukt af konceptet.

Professionel venlighed kræver:

• sensorisk opmærksomhed
• systemisk forståelse
• regenerative metoder
• dialog med brugerne
• respekt for individuelle forskelle
• evnen til at skelne mellem observation og fortolkning
• evaluering før og efter konkrete interventioner

Fra genetiske løfter til biologisk ansvarlighed

Gener reguleres gennem komplekse biologiske processer, hvor både arv og miljø kan have betydning.

Det gør ikke ethvert rum til et redskab for specifik genetisk aktivering.

Blissbode lover derfor ikke, at et designgreb aktiverer bestemte gener, evner eller livsmuligheder.

Den ansvarlige designfaglige opgave er at arbejde med forhold, der faktisk kan undersøges:

• luft
• lys
• akustik
• temperatur
• materialer
• bevægelse
• naturkontakt
• brugeroplevelse
• oplevet atmosfære

Mulige forbindelser mellem Blissbodes resonansregistreringer, miljøforhold, HRV, cortisol, muskelspænding eller andre fysiologiske markører kræver særskilte forskningsdesign.

Det er netop et muligt udviklingsspor i tværfaglige forskningssamarbejder, herunder Polaris 10-projektet.

Rum og bevidsthed

Mennesker påvirker rum gennem:

• handlinger
• vaner
• valg
• fortællinger
• ritualer
• vedligeholdelse
• sociale relationer

Rum påvirker samtidig den kontekst, hvor opmærksomhed, samtaler og handlinger udfolder sig.

Det er en gensidig relation.

Blissbode anvender begreber som bevidsthedspunkter og resonansmarkører om designgreb, der forankrer en intention eller betydning i miljøet.

Det kan eksempelvis være:

• kunst
• lys
• et materiale
• en plante
• et symbol
• et udsyn
• et overgangsrum
• et sted for stilhed eller fælles handling

Begreberne beskriver Blissbodes praksis. De er ikke i sig selv dokumentation for, at bevidsthed fungerer som en fysisk energi, der ændrer materialet.

Venlighed er fremtidens designlogik

Vi står ikke ved funktionalismens endeligt.

Vi står ved afslutningen på forestillingen om, at funktion alene er nok.

Det byggede miljø indgår i levende relationer mellem:

• menneske og sted
• krop og sansning
• natur og konstruktion
• individ og fællesskab
• historie og fremtid
• materialitet og betydning

Venlighed er her ikke en dekoration.

Det er en professionel kapacitet til at skabe miljøer, som ikke kræver, at mennesket svigter sig selv for at kunne være der.

Blissbodes Resonant Regenerative Model™ undersøger, hvordan venlighed kan:

• omsættes til konkrete designintentioner
• kvalificere atmosfæriske beslutninger
• gøre sanselige forskelle synlige
• styrke dialogen mellem bruger og designer
• forbinde materialitet med betydning
• udvikle et professionelt sprog for immaterielle kvaliteter
• skabe grundlag for evaluering og forskning

Blissbode gør ikke det subtile målbart ved blot at erklære det målbart.

Blissbode udvikler et praksisgrundlag, hvor det subtile kan beskrives, registreres og gradvist undersøges mere systematisk.

Det er skarpere.

Det er mere krævende.

Og det er sådan et nyt fagligt felt bliver troværdigt.

Arbejd med venlighed som designkraft

Hvis du vil skabe rum, der ikke blot fungerer, men møder mennesker med større præcision, tilbyder Blissbode Studios masterclasses en professionel vej ind i feltet.

Du arbejder med:

• atmosfærisk kortlægning
• sensoriske præferencer
• resonansbaseret feltarkitektur
• regenerative designgreb
• Field Maps
• bevidsthedspunkter og resonansmarkører
• dokumentation og evaluering
• professionel kommunikation af immateriel værdi

Design ikke endnu et rum, mennesket skal overleve.

Skab en ramme, mennesket faktisk kan leve i.

Kontakt: contact@blissbode.live