Det byggede miljø transcenderet af anvendt videnskab

Fra teknisk performance til indre bæredygtighed, taoistisk praksis og feltarkitektur

Det byggede miljø består ikke kun af mursten, konstruktioner og certificeringer.

Det afspejler vores værdier, vores forståelse af mennesket og vores forestillinger om fremtidens liv.

Tekniske standarder giver os afgørende viden om:

• luftkvalitet
• akustik
• dagslys
• termisk komfort
• materialer
• ressourceforbrug
• arkitektonisk kvalitet

DGNB vurderer byggeriet gennem sociale, miljømæssige og økonomiske parametre. DGNB Hjerte belønner DGNB-certificerede bygninger, der gør en ekstra indsats for brugernes velvære. [rfbb.dk], [dgnb.dk]

Men tekniske målinger beskriver ikke nødvendigvis hele menneskets oplevelse af et sted.

De fortæller ikke alene, hvordan et miljø opleves sanseligt, kulturelt, eksistentielt eller atmosfærisk. De beskriver heller ikke fuldt ud, hvordan mennesker skaber identitet, mening, relationer og tilhørsforhold i byggede miljøer.

Det er her, Blissbodes arbejde med indre bæredygtighed, regenerativ praksis og feltarkitektur begynder.

Det næste lag af bæredygtighed

Bæredygtig arkitektur har skabt væsentlige fremskridt inden for energi, materialer, indeklima og dokumentation.

Næste udviklingstrin er ikke at erstatte dette arbejde.

Det er at udvide det.

Inner Development Goals tilbyder et fælles sprog for 25 menneskelige kapaciteter inden for Being, Thinking, Relating, Collaborating og Acting. IDG placerer indre udvikling som en vigtig forudsætning for varig ydre forandring. [innerdevel…tgoals.org]

Institute of Noetic Sciences undersøger forbindelsen mellem videnskabelig udforskning, menneskelig erfaring og forestillingen om en mere sammenhængende virkelighed. [noetic.org], [noetic.org]

Galileo Commission argumenterer fra sin egen videnskabsfilosofiske position for at udvide videnskabens perspektiv ud over rent materialistiske antagelser. [galileocom…ission.org], [galileocom…ission.org]

Disse organisationer dokumenterer ikke Blissbodes feltmetode. De repræsenterer forskellige faglige bevægelser, der udforsker forholdet mellem menneskelig erfaring, indre udvikling, bevidsthed og systemisk transformation.

Et refleksionspapir, der udsprang af en dialog indkaldt af UNFPA, beskrev spirituel transformation som en bevægelse mod blandt andet medfølelse, ydmyghed, samarbejde, gennemsigtighed, menneskelig værdighed og respekt for naturen. Det skal forstås som et dialogbidrag, ikke som et bindende FN-krav til arkitekturbranchen. Læs refleksionspapiret om human flourishing. [unlimitedl…titute.org]

For Blissbode rejser det et afgørende spørgsmål:

Hvordan kan det byggede miljø afspejle og understøtte de menneskelige kvaliteter, som en regenerativ fremtid kræver?

Arkitekturen som menneskets tredje hud

Arkitekturen danner et fysisk, sanseligt og kulturelt lag omkring mennesket.

Den organiserer:

• bevægelse og ophold
• møder og tilbagetrækning
• lys og mørke
• åbenhed og afgrænsning
• fællesskab og privatliv
• forbindelse til naturen
• mulighederne for at høre til

Richard Neutra arbejdede med fysiologiske og psykologiske processers betydning for arkitekturen. Hans tilgang forbindes med forestillingen om arkitekturen som menneskets tredje hud. Læs om tredje hud og Neutras rumforståelse. [rethinking…dplace.com]

Neutra Institute for Survival Through Design viderefører hans fokus på forskningsinspireret design, der forbinder teknologi, natur, mennesker og planet. [neutra.org]

Den tredje hud er ikke neutral.

Mennesker former steder gennem aktivitet, fortælling og betydning. Steder danner samtidig ramme om menneskers vaner, relationer og hverdagsoplevelser.

At transcendere det byggede miljø betyder derfor ikke at forlade det fysiske.

Det betyder at udvide designpraksis, så den også kan arbejde professionelt med:

• sansning
• atmosfære
• identitet
• indre kapacitet
• kulturel betydning
• oplevet resonans
• immaterielle kvaliteter

Krisen kalder på ny kapacitet

Vores samfund står over for sammenhængende udfordringer inden for klima, ressourcer, økonomi, mental trivsel, teknologi, migration og social polarisering.

Disse udfordringer kan ikke altid håndteres gennem isolerede løsninger.

De kræver:

• systemisk forståelse
• tværfagligt samarbejde
• langsigtede perspektiver
• nye former for ledelse
• evnen til at arbejde med kompleksitet
• større opmærksomhed på menneskelige og stedlige forskelle

Regenesis Group beskriver regenerativ udvikling som en stedsspecifik proces, der tager udgangspunkt i en dyb forståelse af stedets økologiske, kulturelle og sociale mønstre. [regenesisgroup.com]

Harvard Healthy Buildings arbejder med dokumenterbare forhold som luftkvalitet, sundere materialer, klima, boliger, skoler og arbejdspladser. [healthybui…arvard.edu], [healthybui…arvard.edu]

Blissbodes bidrag er at føje et supplerende praksislag til denne udvikling:

En metodisk undersøgelse af atmosfæriske, resonansmæssige og immaterielle forhold i det byggede miljø.

Fra stedets historie til atmosfærisk forståelse

Mennesker og steder bærer historier.

Tidligere anvendelser, konflikter, tab og sociale spændinger kan indgå i den måde, et miljø fortolkes og opleves på. Det kan ske gennem:

• synlige spor
• materialer
• fortællinger
• symboler
• erindringer
• kulturel betydning
• personlige associationer

Blissbode anvender begrebet psykologisk affald som en metafor for oplevede eller fortolkede rester af menneskelig aktivitet, som ikke længere understøtter stedets nuværende anvendelse.

Begrebet er ikke en klinisk diagnose eller en påstand om en fysisk substans.

Det fungerer som et refleksionsredskab:

• Hvilke fortællinger bærer stedet?
• Hvilke spor skal bevares?
• Hvilke associationer begrænser den nye anvendelse?
• Hvordan formidles en vanskelig historie ansvarligt?
• Hvilke nye betydninger skal miljøet kunne rumme?
• Hvordan kan mennesker deltage i stedets videre udvikling?

Feltarkitektur kan anvendes som en praksis for at arbejde med stedets oplevede atmosfære, betydning og fremadrettede identitet.

Den erstatter ikke traumebehandling, historisk dokumentation eller psykologisk rådgivning.

Feng Shui som taoistisk praksis og stedsforståelse

Feng Shui udspringer af kinesisk kulturhistorie og er tæt forbundet med taoistisk filosofi og praksis.

Taoistisk praksis arbejder med mennesket som en del af naturens sammenhænge. Centralt står opmærksomheden på:

• yin og yang
• de fem faser eller elementer
• landskabets former
• orientering og retning
• bevægelse og balance
• menneskets placering i naturens kredsløb
• samspillet mellem det synlige og det immaterielle

Feng Shui har historisk været anvendt til placering og orientering af bygninger, boliger, byer og betydningsfulde steder.

I en nutidig designkontekst kan Feng Shui undersøges som:

• taoistisk praksis
• kulturhistorisk stedsforståelse
• geomantisk tradition
• designfilosofi
• symbolsk organisering
• landskabsforståelse
• relation mellem menneske og natur

Det er vigtigt at skelne mellem traditionens kulturelle og praksisbaserede viden og videnskabeligt validerede virkninger.

En faglig sammenligning af Feng Shui og miljøpsykologi konkluderede, at systematiske undersøgelser fortsat er nødvendige for at vurdere Feng Shuis virkninger på menneskers velbefindende. Læs den kritiske sammenligning. [jstor.org]

En anden sammenlignende analyse fandt, at dele af Feng Shuis anbefalinger havde ligheder med mønstersprog og miljøpsykologiske principper, mens en væsentlig del af qi-begrebet fortsat stod uden tilsvarende videnskabelig undersøgelse. Læs den sammenlignende analyse. [jstor.org]

Denne skelnen gør ikke taoistisk praksis eller Feng Shui irrelevant.

Den gør det muligt at arbejde med traditionen uden at præsentere kulturel praksis som færdig naturvidenskabelig dokumentation.

For Blissbode er det centrale spørgsmål:

Hvilke indsigter fra taoistisk praksis og historisk stedsforståelse kan undersøges kritisk, respektfuldt og metodisk i en moderne regenerativ arkitektur?

Funktionalismens styrke og blinde vinkler

Funktionalisme og modernisme har bidraget med rationalitet, industriel udvikling, tilgængelighed og nye arkitektoniske muligheder.

Men ingen designlogik passer automatisk til alle mennesker, kulturer og anvendelser.

Et ensartet miljø kan opleves som roligt af nogle og sanseligt begrænsende af andre.

Derfor bør designpraksis spørge:

• Hvem er miljøet designet til?
• Hvilke sensoriske præferencer er indbygget?
• Hvem føler sig hjemme?
• Hvem bliver overset?
• Hvor meget variation kræver anvendelsen?
• Hvordan forbindes funktion, identitet og sanselig rigdom?

Den regenerative bevægelse er ikke et opgør med funktion.

Den udvider funktionaliteten, så den også omfatter menneskelig forskellighed, naturforbindelse, tilhørsforhold og atmosfærisk kvalitet.

Fra krise til regenerativ kapacitet

Regenerativ praksis arbejder ikke kun med at reducere skade.

Den undersøger, hvordan et sted kan udvikle sine støttende kvaliteter sammen med de mennesker og levende systemer, der indgår i det.

Arkitekter og designere kan skabe fysiske rammer, der inviterer til:

• tilhørsforhold
• deltagelse
• orientering
• sanselig variation
• naturforbindelse
• refleksion
• samarbejde
• kulturel identitet

Det betyder ikke, at arkitekturen alene helbreder mennesker eller løser psykologiske problemer.

Det betyder, at design kan tage ansvar for de fysiske, sociale og atmosfæriske betingelser, som hverdagen udfolder sig indenfor.

Kvantefysik som inspirationskilde

Kvantefysikken beskæftiger sig med fysiske fænomener på atomare og subatomare skalaer.

Begreber som komplementaritet, sammenhæng, observation og ikke-lineære dynamikker kan inspirere filosofiske og designmæssige refleksioner.

De dokumenterer imidlertid ikke i sig selv, at:

• menneskelig intention ændrer et rum fysisk
• bygninger lagrer bevidsthed
• arkitektur virker gennem kvantefelter
• atmosfæriske interventioner skaber helbredsmæssige virkninger

Roger Penrose og Stuart Hameroff har udviklet Orch-OR-teorien, som foreslår en forbindelse mellem bevidsthed og kvanteprocesser i hjernens mikrotubuli. Ophavspersonerne beskriver selv bevidsthedens mekanisme og plads i universet som ukendt. Læs deres gennemgang af Orch-OR. [puredhamma.net]

Blissbode anvender derfor ikke kvantefysikken som bevis for feltarkitektur.

Kvantefysiske begreber kan i stedet fungere som:

• filosofisk inspiration
• refleksionsramme
• sprog for relationer og kompleksitet
• afsæt for forskningsmæssige spørgsmål

Det praksisbaserede feltarbejde skal vurderes på baggrund af dets egne metoder, data og fremtidige undersøgelser.

Feltarkitektur som udviklingsfelt

Blissbodes feltarkitektur undersøger samspillet mellem:

• materielle forhold
• sanselig erfaring
• stedets historie
• atmosfæriske kvaliteter
• symbolske orienteringspunkter
• brugerens intentioner
• interne resonansregistreringer
• regenerative designgreb

Metoden arbejder med:

1. observation og sansning
2. kortlægning af stedet
3. formulering af arbejdshypoteser
4. udvælgelse af designgreb
5. fysisk og atmosfærisk forankring
6. evaluering af oplevede forandringer

Det subtile behandles ikke som en automatisk naturvidenskabelig sandhed.

Det behandles som et praksisfelt, der kan beskrives, dokumenteres, undersøges og udvikles.

Fra praksisobservation til forskning

Blissbodes metode er udviklet gennem praksisbaseret arbejde med rum, atmosfære, resonans og menneskelig erfaring.

Den næste udviklingsfase retter sig mod forskningsmæssig undersøgelse af:

• metodens begrebsgrundlag
• resonansregistreringernes reproducerbarhed
• sammenhængen mellem interne registreringer og brugeroplevelser
• relevante fysiologiske målinger
• muligheder for sammenligning på tværs af miljøer
• udviklingen af transparente observationsprotokoller

Dette arbejde søges udviklet gennem tværfaglige forskningssamarbejder, herunder Polaris 10-projektet.

Ambitionen er ikke at foregribe resultaterne.

Ambitionen er at bringe praksisobservationerne ind i en systematisk, kritisk og transparent undersøgelsesramme.

Sådan modnes et nyt fagligt område:

Ikke gennem større løfter, men gennem bedre spørgsmål, tydeligere metoder og mere kvalificeret afprøvning.

Det byggede miljø kan transcenderes

Det byggede miljø er ikke neutralt.

Det indgår i menneskers fysiske, sociale, kulturelle og sanselige liv.

Et miljø kan opleves som:

• inkluderende eller fremmedgørende
• sammenhængende eller fragmenteret
• levende eller uden forbindelse til stedet
• stimulerende eller overbelastende
• identitetsskabende eller anonymt

Arkitekturens næste udviklingstrin ligger derfor ikke kun i ny teknologi.

Det ligger også i evnen til at forbinde:

• teknisk performance
• menneskelig erfaring
• indre bæredygtighed
• atmosfærisk kvalitet
• taoistisk praksis og stedsforståelse
• kulturel betydning
• regenerativ udvikling
• forskningsmæssig nysgerrighed

Blissbodes ærinde er at udvikle et professionelt sprog og en praksis for kvaliteter, der ofte sanses tydeligt, men endnu ikke er tilstrækkeligt integreret i konventionel designpraksis.

Det byggede miljø kan transcenderes.

Ikke ved at forlade videnskaben, men ved at arbejde mere præcist med grænserne mellem:

• det dokumenterede
• det oplevede
• det kulturelt overleverede
• det praksisbaserede
• det fortolkede
• det, der endnu skal undersøges

Bliv en del af udviklingen

Er du arkitekt, designer, udvikler, forsker eller beslutningstager, og ønsker du at arbejde med det byggede miljø i større dybde?

Blissbode tilbyder:

• atmosfæriske analyser
• Field Maps og resonansrapporter
• regenerative designforløb
• masterclasses i feltarkitektur
• metode- og konceptudvikling
• pilotprojekter
• forskningsorienterede samarbejder
• strategisk udvikling af nye designydelser

Udvid din forståelse af rum. Forbind materiel arkitektur med menneskelig erfaring. Bidrag til udviklingen af fremtidens regenerative designpraksis.

Kontakt: contact@blissbode.live